Gentofte ville beholde de danske slaveøer

For 100 år siden solgte Danmark sine slaveøer til USA efter en historisk folkeafstemning. Men havde det været op til Gentoftes borgere anno 1917, havde vi beholdt øerne

stemmeafgivelse

I år markerer vi 100-året for salget af Dansk Vestindien. De tre øer, Sankt Thomas, St. Croix og Sankt Jan, der udgjorde De Dansk Vestindiske Øer, havde under kolonitiden sikret velstand til det danske rige. Især til Gentofte, hvor slaveejerne Johannes Søbøtker og Ernst Schimmelmann viste rigdommen frem på landstederne Øregaard og Sølyst.
Men efter slaveriets ophævelse i 1848 og de dalende sukkerpriser var de danske besiddelser i Caribien ikke længere nogen god forretning. Allerede i 1866 begyndte man at overveje at sælge øerne, men af forskellige årsager blev salget ikke til noget. Først den 14. december 1916 fik den danske befolkning mulighed for at bestemme, hvorvidt øerne skulle sælges til USA eller ej – og det var der delte meninger om.

Danmark til salg
“Onkel Sam (Amerika) sidder med et svedent Smil om Munden og fisker med 25 Mill, Dollars som Madding, mendens Negrene på St. Thomas danser Kang-Kang. Udfaldet kender endnu ingen, men selvfølgelig tænker i Dag ingen paa andet,” skrev Københavns Amtstidende i december 1916.


Avisens tekst var ledsaget af et billede af Onkel Sam, som var en national personificering af den amerikanske regering og refererede til den første danske folkeafstemning, der skulle afgøre, hvorvidt Danmark skulle beholde eller sælge Dansk Vestindien til USA for 25 millioner dollars. Hvilket i dag svarer til 2,5 milliarder kroner.

I Gentoftekredsen var der ingen tvivl; man skulle stemme nej! 4154 borgere satte sit kryds ved NEJ, mens kun 2834 stemte JA. Argumenterne for at beholde øerne lød blandt andet således:

“Det er en Skam for os danske at kaste Ansvaret fra os, og derved erklære os udygtige – en Skam for os at opgive Land, der i 250 Aar har hørt til den danske Stat og været ledet og styret af danske. Stem derfor IMOD de dansk-vestindiske Øers Salg ved at stemme NEJ!”

Det var altså ikke kun dansk land, men var også danske statsborgere og danske værdier, man ville give afkald på ved et salg, argumenterede nej-siden.
I den modsatte lejr – på Ja-siden – var de stærkeste slagord og argumenter for et salg, at øerne var en dårlig forretning for den danske stat, at lokalbefolkningen ville have fordel af at være tilknyttet USA, og ikke mindst at Danmark ville undgå at blive involveret i 1. verdenskrigs, hvis man solgte øerne til USA.

Jomfruøerne efter 1917
Sidstnævnte argument vejede uden tvivl tungt, og som bekendt endte afstemningen også med at et flertal af danskerne sagde ja til at sælge De Vestindiske Øer til USA.
Men stod det til Gentoftes borgere i 1916, så havde vi altså beholdt de gamle kolonibesiddelser.
Den 31. marts 1917 – lidt over tre måneder efter valget – skete så den formelle overdragelse af Dansk Vestindien til USA. 
 

Forfattet af Søren Aagaard