Gentoftegade

- fra hyggelig landsbygade til moderne byområde

Gentoftegade har eksisteret siden den gamle landsby Gentoftes opståen. Den gamle landsbygade havde en udstrækning fra torvet mod syd ved Søgårdsvej og Baunegårdsvej til Kirketorvet mod nord. Landsbyens bymarker lå øst og syd for byen, og de fælles græsningsarealer lå ved området ned til Gentofte Sø, som i dag er et af kommunens rekreative områder.

Landsbyens samlingspunkt

Kirken er den ældste bygning i Gentofte og kan dateres til 1176. Kirken var den dominerende bygning i landsbyen. Udover kirken havde Gentoftegård stor betydning for landsbyens opståen og udvikling. Gården findes ikke længere, men den menes at have ligget på hjørnet af Gentoftegade og Mitchellsstræde. Lystgården Kløckersgård blev opført på grunden i 1700-tallet og blev senere videreført i landstedet Salem. Bygningen huser i dag plejehjemmet Kløckershave. Kløckers Allé findes endnu. Indtil slutningen af 1700-tallet lå de lerklinede stråtækte gårde med beboelseshuse og udhuse på begge sider af den brede Gentoftegade. I 1721 blev den første Rytterskole i landet oprettet netop i Gentoftegade. Den lå ved sydenden af bytorvet indtil 1907, hvor den blev revet ned for at skabe plads til videreførelsen af Gentoftegade helt til Lyngbyvejen.

Landboreformer og udflytning

I forbindelse med Bernstorffs landboreformer i sidste halvdel af 1700-tallet blev landsbyens gårde flyttet ud på fritliggende jordlodder omkring landsbyen. Lodderne blev tildelt bønderne efter lodtrækning. Udflyttergårdenes navne kan i dag genfindes i mange vejnavne: Smakkegaard, Vældegaard, Søgaard, Baunegaard, Kildegaard, Stengaard, Dyssegaard, Bjerregaard, Højsgaard, Havsgaard, Maltegaard, Tranegaard, Heslegaard, Svejgaard, Rygaard, Lundegaard, Bregnegaard, Maglegaard, Øregaard og Onsgaard. Udflytningen af gårdene foregik gradvis over en 40-årig periode. De gamle gårde i landsbyen blev overtaget af håndværkere og andre med byrelaterede erhverv. Nogle af de gamle gårde blev indrettet som lyststeder. I dag kan noget af det gamle landsbymiljø endnu opleves omkring Fiskebakken nede ved søen samt i Mitchellsstræde og Vindestræde.

Blomstrende forretningsgade

I 1863 kom jernbanen til Gentofte. Den satte gang i en vældig udvikling af området omkring Gentoftegade med opførelse af boliger og butikker, og indbyggertallet steg markant. Fra omkring 1900 udviklede Gentoftegade sig til en blomstrende butiksgade med mange små butikker. Mest kendt er måske O. Nielsens købmands- og trælastforretning, som lå der, hvor biblioteket ligger i dag. Gentoftegades butiksstrøg undergik en stor forandring i 1960’erne, hvor mange af de gamle ejendomme blev revet ned og erstattet med nye. I dag fremstår Gentoftegade som et moderne byområde med boliger og forretninger.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv