Fanny Fiehn - en enestående jordemoder

Jordemoder Fanny Fiehn hjalp mere end 10.000 gentofteborgere til verden
Fødsler var tidligere en privat sag, som foregik i hjemmet omgivet af gifte kvinder, der selv havde født og havde erfaring med at bistå ved fødsler. Med tiden blev der indført regulering af jordemødres uddannelse, men uden moderne hjælpemidler var fødslerne stadig ikke ufarlige for mor og barn, og fødselsdødeligheden var høj.

En jordemoder kommer til Gentofte

Først i løbet af 1800-tallet oprettedes en distriktsjordemoder-ordning med en jordemoder i hvert distrikt i Danmark. I begyndelsen måtte man i Gentofte dog hente fødselshjælp i nabosognene, f.eks. i Lyngby hvor smedens kone madam Malmgreen virkede som distriktsjordemoder. Først i 1874 kom den første distriktsjordemoder til Gentofte.

Frem til århundredeskiftet var der kun én distriktsjordemoder og én privat jordemoder til at bistå ved de ca. 300 fødsler om året i Gentofte. Efter århundredeskiftet steg antallet af private jordmødre til syv. Fødslerne foregik i hjemmet eller på de private klinikker, som jordemødrene drev - ofte i forbindelse med deres eget hjem.

Fanny Fiehns fødeklinik ser dagens lys

En af Gentoftes kendte jordemødre var Fanny Fiehn (1885-1957). Hun voksede op på Brogården i Gentofte som datter af proprietærfamilien Fiehn. Hun blev uddannet jordemoder i 1912 og oprettede efter nogle år, hvor hun havde fået praktisk erfaring ved Rigshospitalet og ved klinikker i Gentofte, sin egen fødeklinik ’Tagesminde’ i en stor rummelig villa på Parkovsvej 39.

’En jordemoder i Gentofte skal helst have formue’

Fanny Fiehn var allerede i sine unge år dybt engageret i sociale spørgsmål, og hendes engagement og store hjælpsomhed kendte ingen grænser. Hun havde altid tid til at hjælpe og så stort på, om hendes patienter kunne betale, så hun manglede altid penge, og som hun sagde i et interview: ’En jordemoder i Gentofte skal helst have formue’.

En jordemoder på motorcykel

De første år kom Fanny Fiehn rundt til fods, men hun blev træt af de lange ture både nat og dag, så i 1917 anskaffede hun sig en motorcykel. Hendes mor græd, da hun hørte det, så ved de efterfølgende middage i barndomshjemmet, lå der altid en avis ved hendes kuvert, hvor dagens trafikulykker var indrammede. Motorcyklen blev senere erstattet af en bil.

De fødendes talskvinde

Fanny Fiehn kæmpede kvindernes sag og var en ivrig skribent. ’Tidsskrift for Jordemødre’ vrimler med indlæg fra hendes hånd. Her var hun fortaler for trygge og gode forhold for de fødende og for oplysninger til mødre om god børneopdragelse. Selvom Fanny Fiehn ’blev mor’ til 10.000 børn, fødte hun ingen børn selv, men adopterede en søn. Hun forblev ugift hele livet.

Efter Fanny Fiehn

I 1957 købte kommunen klinikken ’Tagesminde’, som da var en af landets ældste. Kommunen skønnede dog, at det ville være for dyrt at ombygge huset til en moderne fødeklinik, så ejendommen blev i stedet anvendt til andre sociale formål og blev senere revet ned.

De private jordmødres antal havde også længe været for nedadgående, da fødslerne i stedet foregik på offentlige hospitaler og fødeklinikker.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv