Interessen for historie blomstrer

Danskernes nysgerrighed omkring fortiden er stigende, og i disse år kan man dyrke interessen på festivaler, markeder, museer og på TV - senest med DR’s store satsning Historien om Danmark. I forbindelse med udsendelserne er flere kulturinstitutioner – herunder arkiverne – gået sammen om projekter, der skal styrke danskernes historieinteresse endnu mere. Et af tiltagene hedder ”Giv det videre” og handler om at indsamle danskernes egne historier. Her kommer 3 eksempler på, hvordan gentofteborgere på hver deres måde har bidraget til Lokalhistorisk Arkivs samling. 

Cirka 100 gange om året kommer borgere til arkivet og bidrager med noget til samlingen. Det er vigtigt, for arkivet er kun så godt som de arkivalier og fortællinger vi får ind. Du tænker måske, at du ikke har bevaringsværdige dokumenter og fotos, men her kan man let komme til at undervurdere sine gemte skatte.
I foråret kom en af arkivets givere, Peter Grau, med en blandet samling arkivalier, blandt andet nogle svendebreve og ejendomspapirer. Peter var ikke sikker på om det havde interesse…. Men dét havde det. Bagerst i bunken lå nemlig et dokument, som starter sådan her: "Jeg, Andreas Petrus, Greve af Bernstorff" og slutter med laksegl og underskrift. Dokumentet er fra 1776 og omtaler en Peder Olsen og efterkommere.

Familievirksomhed gennem fem årtier
Arkivalier behøver dog ikke at omhandle grever for at være af lokalhistorisk interesse. Hovedparten af arkivets samling omhandler almindelige borgeres levede liv, og her er et væld af historier. For eksempel afgav Ninna Hansen i 2015 en levnedsberetning til arkivet, som gav et unikt indblik i, hvordan det har været at drive bageri i Gentofte gennem en menneskealder.
Ninnas forældre drev fra 1930 ”Hjemmebageriet” fra barndomshjemmet på Søgårdsvej 4, og havde udsalg fra dagligstuen, men måtte flytte bageriet flere gange på grund af pladsmangel og stigende krav til produktionsforhold. Efter at ”Hjemmebageriet” var flyttet til Baunegårdsvej 5 overtog Ninna butikken med sin mand Erling, der var udlært bager.
”Hjemmebageriet”s mest populære kage var studenterbrødet, som især solgte godt til skoleelever i frikvartererne. Hemmeligheden bag succesen var gode wienerbrødsrester blandet med kakao på en linsebund med hindbærsyltetøj. Prisen var også overkommelig: 10 øre.

Forfriskninger til Frihedsrådet
Arkivets samling viser også, hvordan almindelige mennesker nogle gange havner midt i store historiske begivenheder. I 2014 interviewede en af arkivets medarbejdere Vagn Gjessing om det særlige sommerferiejob han havde i 1944, da han var 15 år. Vagns far havde givet lov til, at modstandsmanden og medlem af Frihedsrådet, Erik Husfeldt, måtte bo i familiens villa i juli, mens de selv var i sommerhus i Rørvig. Husfeldt var gået under jorden og måtte skifte adresse ofte.
Vagn var ikke interesseret i at være i Rørvig, og tog hjem til villaen på Heslehøj Allé og hjalp Husfeldt med forskellige praktiske gøremål. Husfeldt, der var læge, gik under dæknavnet arkitekt Jensen og måtte ikke gå ud om dagen. Derfor havde han god brug for Vagns hjælp.
Vagn sørgede for frokost og kaffe, når der var møder i villaen, og dem var der mange af. Flere gange om ugen kom der folk fra Frihedsrådet og den militære efterretningstjeneste. Vagn måtte ikke se hvem der kom, eller høre hvad de talte om, så han gjorde maden klar i et anretterværelse og holdt sig ellers i baggrunden. På grund af modstandsbevægelsens tætte kontakt med Sverige blev der serveret ægte kaffe og der var rigeligt med cigaretter. Så mange, at Vagn samlede stumperne ind og delte ud til vennerne.