Vores kollektive jul

Julen er ikke længere kun en fest, som foregår i familiens skød, men fylder tiltagende mere i foreningslivet og de steder vi er sammen. Tænk bare på skolernes Luciaoptog, nissespil i klubberne og julefrokoster med kollegaerne. Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte har fundet fotos frem fra den nyere lokalhistorie, som viser hvordan vi er fælles om julen i Gentofte

Det er svært ikke at blive rørt den 13. december, når vi mødes på skoler, plejehjem og biblioteker for at se børn, der er klædt i hvidt med lyskrans i håret, gå i optog og synge Lucia-sangen. Traditionen med Luciaoptog er forholdsvis ny og kommer fra Sverige, hvor skikken blev udbredt i 1920’erne. Svenskerne har dog fejret Lucia i flere hundrede år, blandt andet ved at spise en særlig slags bagværk, Lussekatte, som er en sød safranbolle med rosiner eller sukat. Bag Luciafejringen står historien om den italienske helgeninden Lucia, der satte lys i en krans på sit hoved for at have begge hænder fri, når hun bragte sine kristne venner mad til deres skjul i katakomberne. Det første danske Luciaoptog blev afholdt i 1944 på Scala i København, og i dag er traditionen en fast del af juletiden på mange offentlige institutioner, blandt andet på Gentofte Rådhus og Gentofte Hovedbibliotek.

Skolens jul
Skolen har for mange været rammen om fælles juleoplevelser. Mange mindes sikkert de kreative julesysler som et kærkomment afbræk fra den almindelige undervisning, fx når klasseværelset skulle pyntes. Papirguirlander, flettehjerter og kræmmerhuse af glanspapir har i mange årtier været en fast del af udsmykningen. I år er det præcis 70 år siden tegneren Frederik Bramming opfandt kravlenissen, som blev en enorm succes – også i klasseværelset. Papirark med nisser til udklip havde været i handelen siden århundredeskiftet, men disse nisser måtte læne sig op af ting. Bramming fandt på at tilføje en lille ombøjelig flap, hvilket gjorde det muligt for nisserne at kravle i stedet for at stå.

Kreativiteten fik i det hele taget plads på skoleskemaet i december. I skolen og på fritidshjemmet blev der nemlig kreeret julegaver til mor og far. Det kunne være en flettet papirkurv, en pude med stramajbroderi eller et flot fuglehus.

Juleafslutningen i skolen husker mange som noget helt særligt. Det er dagen, hvor eleverne afslører hvem der har været hinandens ”nisseven”, hvor læreren læser en sjov historie, hvor der leges, spises pebernødder og synges sange. Mange skoler tager i kirke til julegudstjeneste, hvor der ofte er elever, der optræder med et krybbespil.

Sikke en voldsom trængsel og alarm
I december måned er der nok at gøre for både børn og voksne i deres fritid. Næsten alle kirker i Gentofte byder på koncerter med egne eller inviterede kor. Søndag den 19. december 1976 sang den traditionsrige sangforening Øresund julen ind i Skovshoved Kirke sammen med Frederiksberg Orkester og operasangeren Mogens Wedel. Repertoiret bød både på ”Gavotte” af Händel og klassikere som ”Det kimer nu til julefest” og ”Glade Jul”

Kirkerne har også været vært for andet end koncerter og adventsgudstjenester. I Vangede trak kirkens store årlige julebasar altid mange af huse, og gør det stadig. Her har Sykredsens Damer i mange år solgt nisser og engle i alverdens afskygninger.

En af de mere utraditionelle juleskikke i Gentofte har været at se julemanden på vandski, når han kom strygende ned gennem Øresund med en gavesæk på ryggen. Bag arrangementet stod Dansk Vandskiklub. Arkivet har desværre ingen fotografier af julemanden på bølgen blå, så hvis du ligger inde med billeder af optrinnet, så send dem endelig til lokalarkiv@gentofte.dk.

I Dyssegårdsparken kunne børnene i 1980’erne møde julemanden, når han blev vækket af sin slummer. Et par udvalgte nisser skulle selvfølgelig tjekke om han havde spist grøden.
Julemanden vandt indpas i danske juletraditioner efter Anden Verdenskrig, hvor Danmark var meget påvirket af strømninger fra Storbritannien og USA. Tidligere har julemanden ikke kendt som gavegiveren i Danmark. Dengang var gaverne fra familien, eller måske fra nissen.

Jul for de voksne
Julefrokost på arbejdspladsen er et forholdsvis nyt fænomen, som opstod i 1940’erne. Dengang var der dog ikke tale om fester, men snarere at man ønskede hinanden god jul på chefens kontor, måske med et glas portvin og lidt kransekage. Siden har julefrokosten udviklet sig til regulære fester, hvor man får det store kolde bord med rigelige mængder øl og snaps. Hos Sankt Lukas Stiftelsens søstre i Diakonissehuset var menuen i 1982 højtbelagt smørrebrød med juleøl og vand.

Har du julefotos, som kan berige arkivets samling og vores fælles historie, så skriv til lokalarkiv@gentofte.dk. Glædelig jul