År 1700 - 1800

År 1706
Jægersborg Allé anlægges som kongelig jagtvej mellem de to slotte Jægersborg Slot og Charlottenlund Slot.

År 1709
En graver ved Trinitatis Kirke får Sankt Hans aften helbredt sine øjne ved Vangede Kilde og en kildeblok opstilles (nedtages 1785). 

År 1721

Den første rytterskole i landet oprettes i Gentofte.

År 1723

Hvidøre Skole oprettes

År 1733

Prinsesse Charlotte Amalie lader Charlottenlund Slot ombygge fra grunden. Hun har lagt navn til slottet.

År 1734

I 1734-39 opføres Jægergården efter tegning af generalbygmester Laurids de Thurah. Gården eksisterer i dag som en del af Jægersborg Kaserne.

År 1740

Vangede Skole oprettes.

År 1752

Frederik den 5. skænker Fasanhaven med Fasangården og en del af Jægersborg Hovmark til grev J.H.E. Bernstorff. I løbet af de næste 10-12 år vokser Bernstorffs ejendom til at omfatte det meste af nutidens Gentofte.

År 1761

Jægersborg Slot nedrives.

År 1765

I 1759-65 opfører Bernstorff et sommerlandsted i nyklassisistisk stil med N.H. Jardin som arkitekt.

Landboreformen træder i kraft. Lodtrækning på Bernstorff Slot om de udskiftede gårde i Ordrup, Gentofte og Vangede (1766).

År 1766

Den først udflyttede gård. Hans Jensen 'Den lærde Bonde' flytter ind på Bjerregården, som var den først udflyttede gård.

År 1769

Befolkningstallet i 1769 er 1.056.

År 1770

Bernstorffsvej anlægges.

År 1772

A.P. Bernstorff arver Bernstorff Slot efter sin farbroder.

År 1780

Emilie Kilde opføres. Emilie Schimmelmann dør i en ung alder, og hendes enkemand opfører anlægget ved 'Emilie Kilde'. ( I 1785 flyttes det længere mod syd).

År 1783

Bernstorffstøtten rejses.

År 1786

Vejbommen på Kongevejen ved Vangede opstilles.

År 1787

Befolkningstallet i 1787 er 1.526.

År 1790

Provst H.J.C. Høegh anlægger Kildeskoven

År 1795

Skotten Alexander Mitchell opretter en strømpefabrik. Bygningerne findes stadig i Mitchellsstræde 30.

Jægersborg Skole oprettes af Kongen på initiativ af Provst Høegh.

År 1798

Ved en stor brand i Ordrup lægges de fleste huse og gårde i ruiner.

År 1799

Den forstbotaniske Have anlægges ved Charlottenlund Skov. Den findes stadig i dag.