Alberti affæren - en hundrede år gammel skandale

Meldte sig som bedrager

Den 8. september 1908 tog justitsminister P.A. Alberti (1851-1932) den tunge vej fra Gentofte til Københavns Domhus for at melde sig for sine bedragerier. Alberti kendte sig her skyldig i underslæb over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på over 15 millioner kroner, hvilket svarede til en femtedel af statens indtægter på et år!

Albertis baggrund

Alberti var blevet cand. jur. i 1873 og arbejdede som sagfører - og fra 1881 som højesteretssagfører. Som søn af politikeren C.C. Alberti (1814-1890) blev han naturligt faderens arvtager som formand for landets næstestørste pengeinstitut Den sjællandske Bondestands Sparekasse i 1890.

En kontroversiel politiker og justitsminister

I 1892 blev han valgt ind i Folketinget i Køge-kredsen for partiet Venstre. For at styrke sin politiske stilling grundlagde han dagbladet ’Dannebrog’, - et talerør for det moderate Venstre, og i 1895 var han med til at danne Venstrereformpartiet. Han blev medlem af Finansudvalget og fik stor indflydelse på lovgivningen. Ved Systemskiftet i 1901 blev han justitsminister, og i sin tid som minister indførte han i 1905 en omdiskuteret pryglelov, som indførte korporlig afstraffelse for visse voldsforbrydelser.

En fremtrædende boger i Gentofte

Alberti var endvidere en fremtrædende borger i Gentofte Kommune. Han ejede ikke mindre end fire tidligere bondegårde – Holmegården, Hyldegården, Eigården og Dyssegården med et tilhørende stort teglværk. Selv boede han i en herskabelig villa ’Mineslyst’ på Ordrupvej 32. Herfra spadserede han hver morgen til Charlottenlund Station for at tage toget til kontoret i København, som så mange af datidens pendlere.

Skandalen spidser til

Der var fra starten blæst om Albertis person, og i løbet af 1907/08 blev angrebene og kritikken mod ham stærkere. Han blev angrebet for at blande embede og private forretninger sammen. Hårdt presset af sine politiske modstandere og sine stadig vanskeligere økonomiske forhold, meldte Alberti sig selv til myndighederne, og skandalens omfang kom frem i dagens lys.

Alberti i tugthus og regeringen går af

Alberti blev i 1910 idømt otte års tugthus for bedrageri og dokumentfalsk. Skandalen fik også vidtrækkende politiske konsekvenser, og i 1908 måtte regeringen med J.C. Christensen i spidsen gå af.

Albertis konkursbo

Gentofte Kommune erhvervede efterfølgende størstedelen af hans landbrugsjord og fortsatte den udstykning, som han havde igangsat. Teglværket blev drevet videre med en ny ledelse. Også Albertis villa i Ordrup forlangte kreditorerne solgt. Den blev senere indrettet til Københavns og Omegns Sygehjem - i dag Holmegårdsparken.

Efter sin afsoning levede Alberti et stille og tilbagetrukket liv, og i 1932 blev han påkørt af en sporvogn på Nørrebrogade og døde.

Forfattet af Mette Henriksen