Da Gentofte var Danmarks Hollywood

I den første halvdel af 1900-tallet opstod der en række filmproduktionsselskaber i Gentofte Kommune. Gentofte havde den perfekte placering – her var plads til studier, smuk natur at optage i og hurtig forbindelse til København.

Mange af de tidlige filmselskaber fra 1910’erne eksisterede kun få år og tog ikke springet til talefilm, mens de senere produktionsselskaber var mere succesfulde. Heraf er Palladium og Saga Film de bedst kendte.

Palladium var oprindeligt et svensk selskab, der ejede en stribe biografer i Sverige. Direktøren Lars Björck ville føje et produktionsselskab til sine forretninger, og i foråret 1919 købte han to studier på Hellerupvej 72 og på Strandparksvej 36-38. Palladiums repertoire spændte bredt og selskabet stod bag klassikere som ”Vredens dag” instrueret af Carl Dreyer, lystspil som ”Far laver sovsen” og erotiske sengekantsfilm som ”Mazurka på Sengekanten”. I alt blev det til 160 spillefilm og 50 dokumentarer.

Saga Film blev grundlagt i 1942 og havde til huse på Annettevej 19 i Ordrup. Saga Film lavede mest folkekomedier og lystspil, ofte med Dirch Passer på rollelisten fx i ”Baronessen fra Benzintanken” og ”Støv på hjernen”. Passer var endda medejer af firmaet i en periode. I 1965 opgav Saga Film deres studie på Annettevej og flyttede sammen med Palladium i deres studier i Hellerup. Studiet på Annettevej blev revet ned og grunden bebygget med rækkehuse – det, der i dag hedder Saga-parken.

Gentofte på det hvide lærred

De tidlige filmstudier var nærmest som drivhuse, hvor vægge og loft var af glas. Det var nødvendigt, da man filmede med naturligt lys. Astra Films studie(1913-1916) ligger stadig på Taffelbays Allé 2, dog i en stærk ombygget udgave. Man kan se bygningen fra toget – lige nord for Hellerup station.
I takt med at optageudstyret blev bedre, filmede man både inde og ude, og mange steder i Gentofte er blevet foreviget på lærredet, fx Skovshoved Havn, landstedet Øregård og Charlottenlund Palmehave, hvor dele af ”Frk. Nitouche” blev optaget i 1963. Gentoftes forskelligartede natur med strand, skov og åbne landskaber har gennem tiden dannet bagtæppet for mange film, fx er ”Bag de Røde Porte”(1951) og ”I den grønne skov” (1969), som er optaget i Dyrehaven.

En tur i biffen

Gentofte har haft mange biografer – Lokalhistorisk Arkiv kender til 14. En af de ældste, Hellerup Biograf-Theater, er fra 1906 og åbnede på hjørnet af Strandvejen og Lille Strandvej. Biografen brændte kort efter åbningen, men ejeren Søren Nielsen genetablerede biografen i nye lokaler – denne gang på Strandvejen 143. Indtil midten af 1940’erne var filmrullerne lavet af celluloid, som var yderst brandfarligt.
Da talefilm slog igennem i starten af 1930’erne blev det enormt populært at gå i biografen. Det var heller ikke dyrt – en billet kostede, hvad der svarer til 30 kroner i dag, og gennemsnitsdanskeren gik derfor i biografen flere gange om måneden. Allé Teatret på Jægersborg Allé tog del i succesen, og kunne i 1935 åbne dørene til en sal med hele 550 pladser. Ved åbningen udtrykte borgmester Aage E. Jørgensen håb om, ”at Kommunens Beboere nu ikke længere lagde alle deres Penge i København, men at Teatret maatte bidrage til, at i hvert Fald en Del af dem blev i Kommunen”. Borgmesterens ønske blev opfyldt – gentofteborgerne valfartede til biografen. Indtil 1960’erne var biograffilm nemlig det dominerende underholdningsmedie.

 
I 1955 åbnede Villabyernes Bio i Vangede. Bygningen var tegnet af Finn Juhl og var hypermoderne - både af udseende og filmrepertoire. Biografrummet havde en markant funkisudsmykning på væggene og på lærredet blev der vist nye amerikanske film. Bagerst i salen var der rygerlounge med glasvinduer. Biografen kørte indtil 1978, hvor den blev revet ned.
De levende billeder løber stadig over lærredet i Gentofte Kino. Biografen åbnede i 1938 i købmand Ole Nielsens bygningskompleks på Gentoftegade og kan i år fejre 79 års fødselsdag. Hvis du vil vide mere om film- og biografhistorie i Gentofte, så læs ”Gentofte Kino – 75 år i filmens tjeneste”

Forfattet af Eva Greve Klemensen