Da jernbanen kom til Gentofte

I 1863 kom jernbanen til Gentofte Kommune for fulde damp. Med anlæggelsen af både Nordbanen fra København over Hellerup til Hillerød og Klampenborgbanen med dens sidebane fra Hellerup til Klampenborg blev de trafikale forhold markant forbedret i kommunen.

Med damptog til Gentofte

Anlæggelsen af jernbanen blev også startskuddet til en kolossal bymæssig udvikling. Nu kunne de sommergæster, som hidtil havde overnattet hos lokale fiskere og gårdmænd, bosætte sig mere permanent i området. Og hovedforsørgerne – mændene – kunne let og hurtigt komme til og fra arbejde hver dag. Uden brug af den møjsommelige hestetransport til og fra København.

Rejsende med Klampenborgbanen på 2.klasse i en vogn med læderbetrukne sæder. Obs! Tobaksrygning ikke tilladt.

Søndagsudflugt til Dyrehavsbakken

Men der var flere, der var glade. De mange udflugtsgæster på søndagsudflugt kunne hurtigt komme frem til de populære forlystelser på Dyrehavsbakken, traktørstederne i Charlottenlund Skov, væddeløbsbanen i Klampenborg og Charlottenlund Travbane samt til strandlivet ved Bellevue og Charlottenlund Fort.

Født til succes

Den første søndag i Klampenborgbanens historie blev en uforglemmelig dag, for interessen var intet mindre end enorm. Det var, som om alle københavnere ville på søndagstur med det nye tog. Allerede fra morgenstunden stormede de ivrige rejsende mod det funklende nye tog. Mere end 34 tog blev sendt af sted med 16.000 passagerer. Men da de glade sommergæster skulle hjem om aftenen på samme tid, opstod der kaos. Selvom de overfyldte tog bragte passagerer hjem hver halve time, så kom de sidste rejsende først hjem kl. fire om morgenen. Togdriften blev dog hurtigt en del af hverdagslivet i Gentofte. Om sommeren var der seks afgange dagligt i hver sin retning, suppleret med ekstra kørsel om søndagen. Om vinteren var der kun tre, for da var sommergæsterne gået i hi.

Stationsforstander Grosche i Charlottenlund

Hver morgen sørgede stationsforstander Grosche for, at toget ventede til alle togets stampassagerer var ankommet. Han kunne bemærke: ”Vi må tøve lidt endnu! Morescos vogn er ikke kommet!” eller: ”Jeg har endnu ikke set noget til Hansens eller Puggaards fra Krathuset.” Det var en særlig service, og intet tog afgik fra Charlottenlund Station uden Grosches tilladelse.

S-toget

I 1934 kom S-toget til Gentofte. Togdriften mellem Frederiksberg og Hellerup og videre til Klampenborg blev elektrificeret, og der blev sat punktum for ”gammeldags” jernbanedrift på Klampenborgbanen. I 1960’erne så vore dages pendlere dagens lys, og også kvinderne var nu at se blandt de stadig flere passagerer. I dag kan de færreste forestille sig Gentofte uden tog – med gratisaviser og et utal af afgange i timen.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv