De engelske huse i Klampenborg

I Klampenborg ligger de såkaldt engelske rækkehuse. Engelske, fordi de blev opført efter engelsk forbillede i 1903. De er de eneste af sin art herhjemme, og det gør dem til en arkitektonisk perle.

Millionrækkehuse var usælgelige

Det var arkitekten Rasmus Jensen, der tegnede husene. Oprindeligt havde han tænkt sig, at der skulle opføres ni karreer, men det blev kun til to. De to karreer rummer 62 boliger, der alle sammen er forskellige. Indgangspartiet og bagdøren ud til den fælles have har de dog alle til fælles. Der er noget herskabeligt over bebyggelsen, der leder tanken hen på et engelsk landsted.

I dag kan et rækkehus nemt sælges for 20 millioner kroner, men da de blev opført, var det næsten umuligt at finde købere eller bare udlejere til dem. Det forlyder ligefrem, at lejere blev tilbudt at slippe for huslejen det første år – mod at sætte gardiner op!

Vand i kælderen

Rækkehusene var nemlig opført på et fæstningsareal. I tilfælde af krig ville hele området blive oversvømmet for at forhindre fjenden i at trænge frem til København. Det var et led i Københavns befæstning, som blev opført i årene 1885-1894. Mod vest opførte man det sammenhængende voldsystem Vestvolden.

Et sådant voldsystem var imidlertid ikke muligt nord for byen. Her var landskabet alt for kuperet. I stedet blev der opført en række fritliggende forter. For at hindre fjendtlig fremrykning mellem forterne blev der etableret et oversvømmelsessystem. Det var tanken, at man ved at sætte store landområder under vand kunne forhindre fjendtlige tropper i at trænge frem.

Bortsprængningsbestemmelse

Desuden var der tilknyttet en særlig bortsprængningsbestemmelse til området. Den betød, at de bygninger, der lå på fæstningsarealet, skulle kunne sprænges bort med kort varsel. Der var således flere grunde til, at det ikke var videre attraktivt at blive rækkehusejer her. Først i 1920 blev landbefæstningen nedlagt. Året efter blev bortsprængningsbestemmelsen ophævet, og husene blev hurtigt de attraktive boliger, de er i dag.

Forfattet af Susanne Paulsen, Lokalhistorisk Arkiv