De engelske rækkehuse

De engelske rækkehuse

De engelske rækkehuse blev opført efter engelsk forbillede i 1903. De er de eneste af sin art herhjemme, og det gør dem til en arkitektonisk perle. De er tegnet af arkitekten Rasmus Jensen. Oprindeligt havde han tænkt sig, at der skulle opføres ni karreer, men det blev kun til to.

De to karreer rummer 62 boliger, der alle sammen er forskellige. Indgangspartiet og bagdøren ud til den fælles have har de dog alle til fælles. Rækkehusene blev opført på et fæstningsareal. I tilfælde af krig ville hele området blive oversvømmet for at forhindre fjenden i at trænge frem til København. Det var et led i Københavns befæstning, som blev opført i årene 1885-1894.

Først da befæstningsplanerne blev opgivet i 1920, blev det et attraktivt område.