Dagmar var datter af Christian den 9. og dronning Louise. Hun blev født i Det gule palæ i Amaliegade i 1847 som nummer fire i en søskendeflok på seks. Livet igennem var hun nært knyttet til sin tre år ældre søster, prinsesse Alexandra, som blev dronning af England.
Forlovet med lillebror
I 1864 blev Dagmar forlovet med den russiske tronfølger, storfyrst Nikolaj Aleksandrovitj. Han døde imidlertid allerede året efter, og i stedet blev hun forlovet med lillebroren, storfyrst Aleksander. I 1866 forlod hun København og rejste til den russiske hovedstad Skt. Petersborg. Her blev hun gift og levede som russisk kejserinde over det vældige rige.
I 1894 døde hendes mand, og Dagmar blev enkekejserinde. Herefter levede hun et tilbagetrukket liv i Anitsjkoff-palæet i Skt. Petersborg.
Sommer på Hvidøre Slot
Kejserinde Dagmar tog ofte den lange rejse til Danmark, hvor hun tilbragte somrene på Bernstorff Slot sammen med den øvrige kongelige familie, som kom fra nær og fjern. Efter Christian den 9.’s død i 1906 købte Dagmar og søsteren Alexandra lystslottet Hvidøre på Emiliekildevej 1 i Gentofte for at have en fast bopæl under deres fremtidige besøg i Danmark.
Ejendommen Hvidøre blev efterfølgende renoveret. Der blev blandt andet indlagt elektrisk lys, og her blev landets første elektriske varmeovne-anlæg installeret. Søstrene skulle have alle datidens bekvemmeligheder. Året efter kunne de to søstre tage ejendommen i brug, og de tilbragte hver sommer fra 1907-1914 på Hvidøre i Gentofte.
Reddet af søster
I revolutionsårene levede Dagmar i husarrest på Krim. Hendes søn, zar Nikolaj den 2., og hans familie blev myrdet af bolsjevikkerne i 1918. Da Den røde hær nærmede sig Krim, blev Dagmar reddet af sin søster Alexandra. I sin egenskab af dronning af England, sendte hun et britisk krigsskib for at hente Dagmar til sig. I 1920 flyttede Dagmar permanent ind på Hvidøre, hvor hun levede beskedent og stilfærdigt omgivet af sine trofaste gamle livkosakker indtil sin død i 1928. Under stor offentlig bevågenhed blev hun bisat i Roskilde Domkirke, hvorfra hun i 2006 blev bragt til Skt. Petersborg.
Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv