Historien om børneasylet i Ordrup tager sin begyndelse i 1860. Det år gik en række fremtrædende skikkelser i lokalområdet sammen om at oprette et børneasyl. Asylet tilbød pasning i dagtimerne til de mange børn, hvis forældre arbejdede på de omkringliggende gårde, landsteder og småhåndværk. Tre år efter asylets start forærede major Sass sit landsted på Ordruphøjvej til børneasylet. Den grund ligger børneasylet på den dag i dag.
Donationer fra rige og kongelige
I 1898 blev den nuværende bygning opført i gammelgotisk stil med en flot udsigt over Ordrup by. Bygningen minder næsten om en kirke. Midlerne – omtrent 25.000 kr. – til husets opførelse kom fra en af Gentoftes rigeste mænd, etatsråd Jacob Moresco. Han boede på det nærliggende landsted Adelaide. I børnehavens vaskerum kan man stadig se de fine mindetavler over de mange fornemme givere, der har skænket donationer til asylet gennem tiden. Blandt de mange velyndere finder man blandt andet kong Christian IX og dronning Louise.
En voksen til 50 børn
Hverdagen i børneasylet var noget anderledes end i nutidens børnehaver. Der var blot en asylmoder til omkring 50 børn! Asylmoderen boede på første sal, og børnene opholdt sig i stueetagen. Undertiden fik asylmoderen dog assistance fra medhjælpende frøkener. Asylmoderen skulle sørge for, at børnene fik en kristelig opdragelse, blev undervist samt lærte renlighed og orden. Dagen startede og sluttede med bøn og salmesang. Pladsforholdene var trange, og man måtte klare sig med udendørs latriner, indtil tilbygningen med toiletter blev opført.
Børnehaver for alle
I Gentofte Kommune var der også børneasyler i Skovshoved, Gentofte og Hellerup. Det var en del af en generel udvikling, og over hele landet blev der i løbet af 1800-tallet oprettet asyler for trængende børn. Fra omkring 1900 udviklede børneasylerne sig mere i retning af de børnehaver, vi kender i dag. Det pædagogiske indhold fik gradvist en større betydning. Fra 1920’erne var børnehaverne ikke længere forbeholdt ubemidlede, men var for alle børn. I dag er der ikke mange 3-6-årige, der ikke går i børnehave.
Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv