Fastelavn er mit navn

Fastelavnsfester kendes langt tilbage i tiden og fejres stadig overalt, som her på billedet i Ordrup fra 1953. Ordet fastelavn betyder aften før fasten og falder syv uger før påske. I katolsk tid skulle man gennem fasten rense sit legeme og på den måde blive klar til den hellige påske. Før fasten begyndte, forsynede folk sig rigeligt for at have noget at stå i mod med. Efter Reformationen i 1536 ophørte fastepligten, men traditionerne omkring fastelavn fortsatte. Mange af disse traditioner er stadig en del af vores fastelavnsritualer.

Hvis jeg ingen boller får

Skikken med at udklædte børn rasler hos naboerne og truer med at lave ballade, hvis de ingen boller får, er også meget gammel. Oprindeligt klædte gårdenes karle sig ud og drog fra gård til gård for at indsamle penge og mad til ædegildet op til fasten. Karlene sang og lavede drillerier for at lokke bidrag ud af gårdens beboere. I dag er det hovedsagelig børn som er aktive i fastelavnsløjerne. Traditionen med at slå katten af tønden er også bevaret frem til i dag. Tidligere var der rent faktisk en levende kat i tønden! Den symboliserede den ondskab, der skulle fordrives gennem fasten. I dag er der slik og appelsiner i mange tønder.

Så laver jeg ballade

Traditionerne med at bide til bollen og med at ”rise” hinanden er stadig levende. I dag spiser vi også fastelavnsboller og får fastelavnsris. Fastelavnsbollerne af det fine hvedemel betød tidligere en afveksling fra hverdagens mere grove rugbrød og var meget afholdte af børn og voksne. Fastelavnsriset stammer fra et gammelt frugtbarhedsritual, hvor man slog hinanden med grene for at overføre naturens frugtbarhed til kroppen. I dag er fastelavnsrisene til pynt med papirblomster og sorte papirskatte.

Billede af elever fra Ordrup Skole fejrer nytår i Skolens gymnastiksal, år 1977.

Børnenes fest

Fastelavnsmandag var frem til 1960’erne en skolefridag, men i forbindelse med skolelørdagens afskaffelse blev den inddraget – til stor ærgrelse for alle børnene. I dag er arrangementerne i skoler og børnehaver med til at bevare fastelavnstraditionen. Det samme er de mange lokale fastelavnsarrangementer i grundejerforeninger, sportsforeninger, spejderforeninger mm.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv