Gentofte i 1930erne - Husmoderens æra

Husmoderen i familien

Familien i 30’erne var lig med kernefamilien. Moderen var hjemmegående husmoder, faderen var udearbejdende, - ofte pendlede han til og fra arbejdet mellem Gentofte og København, og børnene gik i skole og kom lige hjem, når de havde fri. Der var ingen daginstitutioner.
Der var bred enighed om, at kvindens plads var i hjemmet. De kvinder der arbejdede, stoppede som regel, når de blev gift og stiftede familie, for det var ikke velset, at gifte kvinder arbejdede og ”tog arbejdet fra dem, der havde brug for det.”

Husmoderens opgaver

Husmoderens daglige opgaver var mange. I Gentofte var det ofte husmoderen som styrede og tilrettelagde opgaverne med en kokkepige eller ’ung pige’ som praktisk hjælp.

Madlavning

I 30’erne anvendte man for det meste gas til madlavningen, men flere og flere husstande fik elkogeplader og elovn. Havregrød var den mest almindelige morgenmad – hos såvel arbejdsmanden som direktøren. Til frokost var der smørrebrød, og i madpakkerne lå halve med leverpostej med rødbede, æggemadder eller spegepølse. Til aftensmad var det populært med farsretter som frikadeller, hakkebøffer og medisterpølse med kogte kartofler og tyk brun sovs. Søndagsmaden blev der altid gjort lidt mere ud af, når familien samledes om søndagsmiddagen!
De fleste kvinder havde været på husholdningsskole og helt sikkert havde kokkepigen været det, men ellers kunne man altid finde vejledning og opskrifter i Frk. Jensens kogebog.

Indkøb

De daglige indkøb foregik ved disken i lokale specialforretninger: købmand, slagter, bager, kolonial, ismejeri, grønthandler, fiskehandler. Der var ingen selvbetjening, men personlig service og alle sagde ’De’ og brugte efternavnet. Ofte var det husmoderen selv, der gik på indkøb, og sørgede for de allerbedste køb. Varerne kunne så efterfølgende bringes hjem med bud. Som en selvfølge blev mælken hver morgen bragt til døren af mælkemanden.

Rengøring og vask

Rengøring og vask var hårde og tidskrævende opgaver, men de teknologiske fremskridt med støvsuger, el-strygejern og vaskemaskine gjorde hverdagen noget lettere for husmoderen og hendes hjælpere. Det betød mere tid til familieliv, børneopdragelse og ofte også socialt engagement.

Børnene

Husmoderen skulle skabe rammerne for det gode familieliv, for familiens sundhed og trivsel. I familiens skød skulle den udearbejdende fader kunne slappe af efter arbejde, og børnene vokse op i trygge omgivelser. Forældrene var dog fælles om børneopdragelsen, selvom det var moderen, som var mest sammen med børnene.

I 60’erne kom stadig flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, og husmoderens æra gik mod en ende.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv