Gentofte i 1930erne- Villabyerne med vokseværk og vision

Mange forbinder 1930’erne med krise og arbejdsløshed, men tiden var også præget af nytænkning og visioner inden for en lang række områder, bl.a. musik, kunst, arkitektur og design. Men hvordan så det ud lokalt i Gentofte, mens verdenskrisen buldrede på døren, og Statsminister Stauning og K.K. Steinke forsøgte at navigere gennem de økonomiske og sociale udfordringer?

En ’købstadslignende’ kommune

I 1934 fik Gentofte Kommune en ny styrelsesvedtægt, som gav kommunen ’købstadslignende rettigheder’. Kommunen udbyggede herefter den kommunale service, så den passede til det eksplosive befolkningstal, der var i Gentofte. Det blev begyndelsen på, at kommunens leder kunne smykke sig med borgmestertitlen og borgmesterkæden - et symbol på den nye status.

Gentofte med vokseværk

Udover væksten i staben på rådhuset, så voksede befolkningstallet eksplosivt fra 46.000 i 1930 til 75.000 i 1939, - hvilket er langt flere end i dag. Dengang var husstandene større: der var flere børn, og mange gentoftefamilier havde stuepige og kokkepige.
Det var først og fremmest den bedrestillede middelklasse, der flyttede ind i de mange nye villaer og etageejendomme, som blev opført i denne periode. Nogle af boligerne var tegnet af arkitekter som Arne Jacobsen, som satte sit præg på arkitektur og design i kommunen med visionen om at skabe nye og bedre boligformer.

Vækst trods krise

Verdenskrisen i 30’erne var lig med vanskelige tider for mange, især for de arbejdsløse. På landsplan var arbejdsløsheden i 30’erne helt oppe på 40 %, men så galt gik det aldrig i Gentofte. I 1930 var 150 personer ramt af arbejdsløshed og i 1939 2.300 personer.
Kommunen iværksatte kommunale anlægsarbejder for at udbedre situationen: bl.a. jordarbejder ved Gentofte Stadion og anlæg af kloak og vejanlæg. Befolkningstilvæksten krævede bedre kloakering, og Kildeskovsrenden og Bernstorffsrenden blev etableret.
Som helhed fik befolkningen i Gentofte det bedre, og på trods af krisetider blev det muligt at udvide den kommunale service på en lang række områder bl.a. indenfor sundhed og børneområdet.

Bedre sundhed

I 30’erne var der fokus på børnesundheden, og kommunen etablerede en sundhedsplejerskeordning. Kommunens tandklinik blev udvidet, og fra 1937 ansatte kommunen skolelæger. Også Gentofte Amtssygehus blev kraftigt udbygget i 30’erne for at imødekomme et stigende behov.

Nye skoler

I 30’erne steg børnetallet voldsomt. I 1930 var der 3.604 skolebørn til seks skoler, og i 1939 var det næsten fordoblet til 6.587 skolebørn på ti skoler. Nyt skolebyggeri kom på dagsordnen: Dyssegårdsskolen (1932), Bakkegårdsskolen (1935), planer om en kommende Mosegårdsskole, udvidelse af Skovshoved Skole og Maglegårdsskolen (1930), Tranegårdsskolen (1937) og Søgårdsskolen (1938). Kvaliteten i skolebyggeriet var høj. Lyse og grønne omgivelser var et krav, og aulaer, hvor alle skolens elever og lærere kunne mødes, var i høj kurs.

Fuld fart frem

De mange tekniske fremskridt fik bybilledet til at forandre sig dramatisk. En af de tydeligste forandringer var det stigende antal ’automobiler’ på vejene. I 1939 nåede antallet helt op på 117.000 i Danmark. Den voksende trafik på den smalle Strandvej ved Skovshoved nødvendiggjorde anlæggelsen af en ny kystvej, som blev indviet i 1938. Fra 1934 kunne man også lade sig transportere med de elektriske kræfter, i de helt moderne S-tog fra København til Klampenborg og fra 1936 til Holte. Det var fuld fart fremad.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv