Gentoftes historie - de lange linjer

Fra landbysamfund til forstadskommune.

Landsbyen Gentofte nævnes første gang i 1186, og landsbyen Vangede i 1300-tallet. Gentofte Sø havde stor betydning for landsbyernes placering og udvikling – adgangen til vand var afgørende for landbruget. Senere opstod Ibstrup (det senere Jægersborg), Ordrup og Mellerup. Fiskelejet Skovshoved var oprindeligt blot en samling sæsonhytter og boder.

Danmarks første landboreformer
I midten af 1700-tallet fik Danmarks udenrigsminister, J. H. E. Bernstorff, overdraget et stort jordområde nord for København af kongen. Området kom til at svare til størstedelen af det, der i dag dækker Gentofte Kommune.

I slutningen af 1700-tallet gennemførte J.H.E. Bernstorff og hans nevø, A.P. Bernstorff, Landboreformerne på godset og jorderne. Reformerne betød, at bønderne i Gentofte som de første i landet fik selveje, og landsbyernes gårde blev flyttet ud på de fritliggende jordlodder.

Jordlodderne blev tildelt bønderne ved en lodtrækning på Bernstorff Slot. Landsbyfællesskaberne blev opløst, da bønderne blev selvstændige.

Set med nutidens øjne ser landboreformerne indlysende ud, men bønderne var ikke begejstrede. De var trygge i landsbyen med landsbyfællesskabet, og fremover skulle den enkelte bonde nu selv være ansvarlig for driften af gården. Men det viste sig, at de allerfleste bønder høstede velstand og fordel af reformerne.

Kulturlandskabet i Gentofte forandrede sig markant i de efterfølgende år. Fra at have ligget udstrakt og ubeboet hen, blev det bebygget med spredte gårde og videreudviklet til det landbrugslandskab, som vi er fortrolige med i dag.

Landboreformernes samlede virkning kan i vigtighed sidestilles med den industrielle revolution, som fandt sted hundrede år senere.

I dag genfindes gårdenes navne som gadenavne overalt i kommunen, hvor bydele opbygget gennem historien har erstattet de gamle landsbyer.

Landsteder

I 1700-tallets anden halvdel begyndte velhavende købmænd og embedsmænd at opføre landsteder langs kysten.

Landstedskulturen var knyttet til ideen om at tage ud i det grønne og ”ligge på landet” om sommeren, væk fra Hovedstadens snavs og støj.

Det fremvoksende borgerskab havde pengene til den form for luksus, og de tilegnede sig vaner, som hidtil havde været forbeholdt adelen.

Mange landsteder blev opført i Gentofte, for eksempel Mariedal, Hellerupgård, Øregaard, Blidah, Taffelbay, Bonne Esperance og Constantia. I dag er kun Øregaard tilbage.

Længere mod nord, ved Klampenborg, lå Hvidøre, Sølyst, Bellevue og Christiansholm. Inde i landet var der Bernstorff (fra 1842 Bernstorff Slot) som det fornemste, og dertil kom Søholm og Schæffergården.

Øregaard er et eksempel på et af landstederne: Øregaard blev opført i 1806 af grosserer Johannes Søbøtker, med Joseph-Jacques Ramée som arkitekt.

Ramée anlagde også haven, som skulle have karakter af en stilfuld engelsk park. Gentofte Kommune overtog Øregård i 1917, og i dag fungerer Øregaard som kunstmuseum.

Forstadskommunen

I begyndelsen af 1900-tallet begyndte udviklingen af Gentofte som villakommune for alvor. Familier fra nær og fjern strømmede til den grønne kommune, der lå i overkommelig afstand fra hovedstaden.


Anlæggelsen af jernbanen i 1863 blev startskuddet til en egentlig bymæssig udvikling af kommunen. Med nordbanen fra København over Hellerup til Hillerød, og Klampenborgbanen fra Hellerup til Klampenborg, blev det pludselig muligt at pendle til København.

De kommende årtier blev bøndergårdenes jorder udstykket til attraktive villaområder og etagebebyggelse, og udviklingen til en moderne forstadskommune var dermed i gang.

Fra 1868 kunne man komme til Hellerup med en sporvogn, der blev trukket af heste. I 1902 afløstes hestesporvognen af elektriske sporvogne, og fra 1904 kørte elektriske sporvogne ad Strandvejen helt til Klampenborg.

Fra 1908 kørte der sporvogne ad Bernstorffsvej til Ordrup, suppleret med en søndagslinje ad Slotsvej til Dyrehaven fra 1931. I Gentofte kørte Trolleybusser (en bus drevet af elektricitet via køreledninger) i perioden 1927-1971.

Rigt fritidsliv

Attraktive fritidstilbud bød sig til: Mellem bøndergårdene lå lystskove og parker og folkelige attraktioner, som væddeløbsbaner, badeanstalter og traktørsteder - for eksempel Dyrehavsbakken med Kirsten Piils Kilde, traktørstederne i Charlottenlund Skov, væddeløbsbanerne ved Klampenborg og Charlottenlund, den nu forsvundne Ordrup Cykelbane samt de populære badestrande ved Bellevue og Charlottenlund Fort.

I løbet af 1920-1930’erne steg biltrafikken markant - særligt om sommeren på Strandvejen gennem Skovshoved. Man måtte anlægge en ny vej ude i vandet – bag om Charlottenlund Fort og udenom Skovshoved til Bellevue. Den blev navngivet Kystvejen, indviet i 1937.