H.C. Hagedorn og Nordisk Insulinlaboratorium

Symptomer på sukkersyge som stærk tørst, hyppig vandladning, træthed og vægttab har været kendt siden oldtiden. Nogen kur fandtes imidlertid ikke, og patienten døde udmagret og bevidstløs. Sukkersyge eller diabetes er betegnelsen for en tilstand, hvor sukkerindholdet i blodet er for højt. Denne tilstand opstår, når sukkerindholdet i blodet ikke kan transporteres fra blodet og ind i muskel- og fedtceller. For at kunne transportere sukkeret kræves hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen.

Opdagelsen af insulin

Det var så sent som i 1890, at man opdagede sammenhængen mellem bugspytkirtel og sukkersyge. Hunde, der havde fået bortopereret bugspytkitlen, udviklede nemlig sukkersyge. Først i 1921 lykkedes det for to canadiske læger at udvinde et hormon af bugspytkirtlen. Det resulterede i opdagelsen af insulin. Den danske professor og nobelprismodtager i medicin, August Krogh, hørte om opdagelsen på en foredragstur til USA i 1922. Hans kone, Marie Krogh, der også var med på rejsen, led af sukkersyge, og sammen tog de til Canada for ved selvsyn at se nærmere på opdagelsen. Krogh var begejstret, og med sig i kufferten hjem havde han en tilladelse til at producere insulin til Norden.

Insulin fra kvæg og fisk

Hjemme igen i december 1922 mødtes Krogh med Hans Christian Hagedorn. Hagedorn var læge og havde længe forsket i sukkersyge. Sammen satte de sig for at udvinde insulin til at behandle sukkersyge. Insulinet skulle udvindes fra bugspytkirtler fra slagtekvæg og fisk. Det blev Hagedorns opgave. Krogh skulle finde en metode til at standardisere præparaterne.

Insulinlaboratorium i privaten

Derfra gik det hurtigt. Allerede en uge efter Krogh var landet, var det første præparat blevet testet på kaniner med positiv effekt. Hagedorns villa på Onsgårdsvej i Gentofte blev omdannet til insulinlaboratorium. Bare tre måneder senere i marts 1923 kom den første patient i behandling. Resultatet var overvældende, og snart fulgte yderligere syv patienter efter – alle med positive resultater.

Nordisk Insulinlaboratorium ser dagens lys

Det fik Krogh og Hagedorn til at tage skridtet fuldt ud, og sammen med apoteker August Konsted etablerede de Nordisk Insulinlaboratorium. Inden året 1923 gik på hæld, havde alle hospitaler i Danmark fået insulin stillet til deres rådighed. Succesen var i hus og kunne ikke længere rummes i villaen på Onsgårdsvej. I 1925 opførte kompagnonerne derfor en insulinfabrik på hjørnet af Brogårdsvej og Ved Stadion.

Forskning og behandling på samme sted

Hagedorn og co. stak ikke overskuddet i egne lommer, men etablerede en fond. Fondens formål var at yde støtte til forskning og til behandling af patienter med diabetes. For fondens midler blev Niels Steensens Hospital (det nuværende Steno Diabetes Center) opført i 1932. Hospitalet var åbent for insulinkrævende diabetespatienter fra hele Norden. Patienterne nød godt af opholdet og kunne desuden spadsere i den såkaldte Insulinmose (Brobæk Mose), som hospitalet havde købt til formålet. Hagedorn selv var hospitalets første overlæge.

Langsom insulin

Faciliteterne blev udvidet adskillige gange. Første gang var i 1937, da den hvide bygning med bibliotekstårnet blev opført af arkitekt Ivar Bentzen. Baggrunden var endnu en epokegørende opdagelse af Hagedorn og hans medarbejdere: protamininsulin. De eksisterende insulinpræparater havde kun en kort virkning, men protamininsulin var det første langsomt virkende produkt – og den dag i dag verdens mest solgte.

Verdens største insulinproducent

Hagedorn døde i 1971. I 1989 fusionerede Nordisk Insulinlaboratorium med Novo under navnet Novo Nordisk. Novo var oprindeligt startet af to brødrene Harald og Torvald Pedersen i 1925. De var startet som ansatte i Nordisk Insulinlaboratorium, men ragede uklar med Hagedorn. I dag er Novo Nordisk verdens største producent af insulin. Steno Diabetes Center behandler stadig patienter med sukkersyge, primært fra hovedstadsregionen.

Forfattet af Susanne Paulsen, Lokalhistorisk Arkiv