Hellerups grundlægger - C.L. Ibsen

Strandvejen i Hellerup er i dag et livligt butiksstrøg med mange eksklusive og fine specialforretninger, der tiltrækker folk fra nær og fjern. Man shopper, nyder en is eller går en tur ned til vandet. Men sådan har det ikke altid været. En gang lå her landsteder og gårde med jorder, og livet gik sin stille gang, indtil den entreprenante og driftige C.L. Ibsen fik en god idé.

Hellerup bliver udstykket

I 1887 begyndte tømmerhandleren C.L. Ibsen (1837-1917) at opkøbe store grunde i Gentofte. Målet var at udstykke dem til etage- og villabebyggelse, som der for alvor var ved at komme gang i. I Hellerup købte han Hellerupgård, Lille Mariendal og traktørstedet Slukefter, og i Gentofte blev det til Smakkegård, Rygård, Lundegård og Stengård.

Hans jordområder alene i Hellerup udgjorde snart 75 tønder land og omfattede dermed en stor del af nutidens Hellerup. Det blev startskuddet for det Hellerup, som vi kender i dag.

C.L. Ibsen byggemodnede jorderne med kloakering og vejanlæg. Frederikkevej, Marievej og Carolinevej anlagde han efter en opfyldning og inddæmning langs Øresund. Han byggede ikke på selve grundene, men solgte dem videre til enten private eller byggekonsortier – til en pris på dengang under 1 kr. pr kvadratmeter!

I midten af 1890’erne blev arealerne vest for Strandvejen udstykket. Der var tale om store anlægsarbejder med kloakeringsanlæg, før Ryvangs Allé, Svanemøllevej, Callisensvej, Ehlersvej og Tuborgvej var klar til bebyggelse, og til at de mange nye tilflyttere efterfølgende kunne flytte ind. Mange af de nye boliger havde noget så moderne som indlagt WC, og elektriciteten var også på vej ind i de nye boliger.

I 1916 afstod Ibsen de sidste ikke solgte grunde til aktieselskabet ’A/S De Ibsenske Grunde i Gjentofte Sogn’. Selskabet blev nedlagt i 1945 – med nogle meget tilfredse aktionærer.

Mennesket C.L. Ibsen – matador og velgører

C.L. Ibsen drev oprindelig faderens tømmerhandel sammen med sin bror, og sammen tjente de en større formue, som de investerede i opkøb af grunde til udstykning. Det viste sig at være en god investering. Gennem årene tjente C.L. Ibsen rigtig mange penge, men fastholdt hele livet den beskedne levevis, som han var opvokset med i barndomshjemmet i Nyboder.

Han boede med sin kone Anna i en stuelejelighed på Callisensvej 27. Ægteskabet var barnløst, men de var meget engagerede i andres børn, og sammen drev de et børnehjem i Taastrup.
C.L. Ibsen testamenterede hele sin formue til velgørende formål.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv