Danskernes måde at holde jul på ændrede sig stort set ikke fra middelalderen og frem til slutningen af 1800-tallet. Men i løbet af 1800-tallet skete der noget. I byerne begyndte borgerskabet at indføre en lang række nye juletraditioner, som blandt andet juletræet. Skikken kom egentlig fra Tyskland og stammede helt tilbage fra 1500-tallet. Det første danske juletræ blev tændt i 1808. Familien Lehmann i København var de første, der fik juletræ i 1811. Det vakte så stor opstandelse, at folk satte stiger op til familiens vinduer for at se juletræet i al sin glans.
Juletræet med sin pynt
Det blev startskuddet til vore dages ”juletræsjul”, som vi alle tager for givet. Ethvert hjem, arbejdsplads, stormagasin, institution og skole med respekt for sig selv anskaffer et juletræ i december. I begyndelsen af 1800-tallet bestod julepynten af spiselige ting, som røde æbler og nødder. Men i slutningen af 1800-tallet begyndte man at producere glaskugler til juletræer, og glaskuglen overtog snart de spiselige æblers plads. Marcipangrisen blev til udklip i karton, og marcipanroser blev til silkepapir. Det danske flag kom ind i julepynten efter 1864, hvor Danmark tabte krigen mod Tyskland. Efter nederlaget til Tyskland, blomstrede brugen af nationale symboler. Siden da har de nationale symboler og farver haft en stor plads i julens traditioner.
Nissevenner og juledrillerier
Mange husker sikkert fra deres skoletid lærerens 24 stearinlys på tavlen, som blev tændt (med en tegnet flamme) et efter et af en udvalgt elev. I dag har mange elever en ”nisseven” i klassen, som i hemmelighed kommer med små gaver og drillerier gennem december måned. På sidste skoledag før jul afsløres nissevennerne for hinanden.
Julepynt på skolen
Udsmykningen af klasselokalet har gennem årtier været forestået af eleverne selv – papirguirlander, hjerter og kræmmerhuse og fra 1950’erne også kravlenisser – har været klassiske ingredienser i klasseværelsernes udsmykning. De fleste af os kan nok huske følelsen af klistrede limfingre, når man havde brugt flere dage på at fremstille julepynt af glanspapir til skolens store juletræ og til klasselokalerne.
De smukke Lucia-piger
På de fleste skoler arrangeres luciaoptog. Det er en svensk tradition, hvor de unge piger klædt i hvidt med lyskrans i håret går i optog og synger Lucia-sangen. Legenden fortæller, at det var den hellige Lucia, der satte lys i en krans på sit hoved for at have begge hænder fri, når hun bragte sine kristne venner mad under deres skjul i nogle bjerghuler. Den første danske Lucia-brud finder vi tilbage i 1944, og i dag er traditionen en fast del af skolernes juletraditioner.
Endelig juleferie
Sidste skoledag før jul har altid stået i et helt særligt skær for generationer af danske skolelever. Juleafslutningen med julegudstjeneste, knas og appelsiner, små julelege og lærernes oplæsning af en sjov julehistorie, og så begynder den længe ventede juleferie!
Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv