Kroen i Vangede

Der har været krohold i Gentofte Kommune langt tilbage i tiden. På kroen kunne rejsende overnatte, spise og få opstaldet deres heste. Ifølge en forordning fra 1695 skulle der være kroer langs alle landevejene, med maximalt en dagsrejses afstand imellem.

For at komme smugkroer med hjemmebrænderier og usømmelig adfærd til livs, blev der indført forordninger, der kontrollerede forretningen og fastsatte priserne. De kroer, der opnåede godkendelse til at drive virksomhed, fik prædikatet Kongelig Privilegeret.

Ungarsk husar og kroholder

I Vangede har der været krohold i mere end 300 år. Vangede lå ikke ved hovedvejen, men mange valfartede alligevel til Vangede Kilde, for at blive helbredt af det hellige vand. I 1750 fik en ungarsk husar, Christian Fürst, privilegium på værtshushold og kro i Vangede. Han måtte dog ikke selv brygge øl eller brænde brændevin, men måtte tage turen ind til København for at få sine varer.

Uden for sæsonen

Der boede ikke mange mennesker i Vangede på denne tid. I 1767 var der 15 gårdmandsfamilier, 22 husmandsfamilier og en del ubemidlede daglejere i byen. Der var derfor ikke mange at skænke øl for. Vangede Kilde tiltrak flest mennesker omkring Skt. Hans, hvor man mente, at vandet var særligt livgivende. Men uden for kildens ”højsæson”, kom der ikke mange mennesker til området.

Samlingssted for egnens bønder

Kroerne var oprindeligt forbeholdt de rejsende, men mange steder blev de et samlingssted for de lokale bønder, der fik en ordentlig tår over tørsten, ovenpå en opslidende dag i marken. I 1785 beordrede grev Bernstorff kroen nedlagt for at begrænse bøndernes omfattende forbrug af brændevin. Lukningen af kroen medførte adskillige klager, hvortil greven svarede: ”Åh, ingen besøger Vangede for Vangedes skyld – og hvem rejser gennem Vangede?”

Vangede Kro i dag

Kroen er for længst revet ned, men den lå på Hovedgaden, omtrent hvor Charlotteklubben ligger i dag.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv