Garderhøjfortet

Garderhøjfortet blev anlagt fra 1886-92 som en del af Københavns befæstning. Fortet blev opført for private midler af foreningen ”Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme”, i daglig tale ”Fædrelandets Forsvar”.

Da fortet stod færdigt blev det udlånt til Krigsministeriet. Krigsministeriet rådede over det indtil 1920, hvor Københavns befæstning blev nedlagt. I 1921 overtog foreningen på ny fortet. Det tjente som ammunitionsdepot for forsvaret og blev desuden brugt til øvelsesplads for politi og forsvar.

I 1996 blev fortet overdraget til det danske folk, repræsenteret ved Garderhøjfonden. Den arbejder for at restaurere fortet og åbne det for offentligheden. Fortet var det største af forterne i landbefæstningen, og det eneste der var firkantet.

Erfaringerne fra Garderhøjfortet gjorde, at alle senere forter blev trekantede. Det var nemlig billigere at anlægge og krævede også mindre bemanding. Artilleribesætningen alene var på op til 300 mand. Derudover var de mindre trekantede forter sværere at ramme for en eventuel fjende.

Fortet skulle dække området mellem Lyngby Fort og Christiansholms Batteri, men også give støtte til Fortunfort. Desuden skulle fortet beskytte tilledningen af vand i tilfælde af, at området skulle oversvømmes.

Garderhøjfortet var udrustet med kraftige 15 cm-kanoner, mindre kanoner samt maskingeværer.