Danmark var et amputeret land efter nederlaget til Preussen i 1864. To femtedele af indbyggerne og en tredjedel af landarealet var med et slag blevet tyske. En sådan katastrofe måtte ikke kunne ske igen. Derfor arbejdede skiftende politiske koalitioner med forsvarsplaner for at beskytte kongeriget.
En uovervindelig hovedstad
Centralt i disse planer stod befæstningen af København. En uovervindelig hovedstad var forudsætningen for, at Danmark kunne bestå som selvstændig nation. Sådan lød argumentet i hvert fald fra den del af politikerne, der tilhørte det konservative Højre-parti. Bondepartiet Venstre, der havde flertal i Folketinget, var imidlertid imod befæstningsplanerne.
At planerne alligevel blev ført ud i livet, skyldtes den daværende statsminister J.B.S. Estrup fra partiet Højre. Med kongens velsignelse vedtog han fra 1885 og otte år frem midlertidige finanslove. Daværende krigsminister N.F. Ravn kunne derfor i 1885 sætte gang i det enorme byggeprojekt. En kombineret land- og søbefæstning skulle fremover holde fjenderne på afstand af København.
Astronomisk investering
Landbefæstningen kom det første tiår til at beløbe sig på i omegnen af 20 millioner kroner. Heraf kom de 18 millioner kroner fra statskassen. Søbefæstningen kostede 17 millioner kroner. I samtiden var der tale om astronomiske beløb. Alene for finansåret 1890 udgjorde udgifterne til befæstningen halvdelen af statens udgifter.
Forsvarsanlægget var et af de største og mest omfattende i Europa. Det blev opført i årene 1885-1894 og var, mens det stod på, Danmarks største arbejdsplads med ca. 2.000 arbejdere beskæftiget.
Søbefæstningen
Tre nye forter blev anlagt: Charlottenlund Fort, Middelgrundsfortet og Kastrupfortet. De skulle supplere de eksisterende befæstninger på Trekoner, Prøvestenen og Lynetten. Efterhånden som Første Verdenskrig syntes uundgåelig, blev befæstningen yderligere moderniseret og rykket frem.
Sydfronten
Mod syd måtte Københavnerne tage til takke med den utidssvarende Christianshavns Vold. Den var blevet opført i sidste halvdel af 1600-tallet og undergik forskellige udbygninger i løbet af de følgende hundrede år. Første Verdenskrig skabte behov for handling. I 1916 stod en ny sydfront færdig ved sydspidsen af Amager, der gik fra Kongelunden i vest til Dragør i øst.
Vestfronten
Det 14 km lange voldanlæg Vestvolden fra Avedøre i syd til Utterslev Mose i nord, blev opført fra 1888 til 1892.
Vestvolden bestod af voldgrave, skanser, magasiner og et system af underjordiske gange. Skanserne blev placeret med passende mellemrum, og voldgraven foran volden hentede sit vand fra Utterslev Mose.
Bag ved volden blev der anlagt en jernbanelinje. Den sikrede, at man hurtigt kunne få transporteret artilleri, ammunition og andet materiel til frontlinjen. I dag er jernbanesporet fjernet, og banelinjen er blevet til en cykelsti.
Nordfronten
Det var ikke muligt at lave et sammenhængende voldsystem som Vestvolden nord for København. Her var landskabet alt for kuperet. I stedet skulle området forsvares ved en kombination af fritliggende forter med mindre batterier i mellem.
For at hindre fjendtlig fremrykning mellem forter og batterier etableredes to oversvømmelsessystemer. Det var tanken, at man ved at sætte store landområder under vand kunne forhindre fjendtlige tropper i at trænge frem.
Et nordre oversvømmelsessystem skulle oversvømme dalområderne fra Jægersborg over Ordrup enge til Klampenborg. Samtidig skulle et søndre oversvømmelsessystem oversvømme de lavtliggende områder fra Utterslev Mose over Gentofte Sø til Jægersborg.
Nyt og forældet
Den teknologiske udvikling overhalede imidlertid snart forsvarsanlægget. Kanonerne fik således stadig længere rækkevidde. Derfor ville en potentiel fjende være i stand til at ødelægge byen, selvom han stod på den anden side af befæstningen. Samtidig havde byudviklingen betydet, at mange forsvarsanlæg nu var omgivet af villakvarterer. De fjernede udsynet og slørede terrænet. Da Første Verdenskrig lakkede mod enden, var fjendebilledet desuden ikke længere det samme. Tyskland var krigens store taber, og den tyske trussel var dermed væk.
Farvel til våbnene
I 1920 besluttede Folketinget at nedlægge landbefæstningen. Det skulle ske allerede samme år. Kanonerne blev smeltet om, men betonkonstruktionerne fik lov at blive liggende. Efterhånden groede områderne til og lå i mange år glemte hen. Med det resultat at Københavns befæstning i dag fremstår som et af de mest velbevarede og komplette fæstningsanlæg i Europa.
Vestvolden er i dag fredet, og mange af arealerne omkring batterierne og forterne er blevet udlagt til offentlige parker. Eksempelvis er Charlottenlund Fort en del af Charlottenlund Strandpark. Fæstningsarealerne er dermed blevet en uvurderlig del af Gentofte Kommunes natur og rekreative værdier.
Forfattet af Susanne Paulsen, Lokalhistorisk Arkiv