Skolekøkken på Dyssegårdsskolen i 1935

Faget skolekøkken – også kaldet husgerning eller hjemkundskab – blev indført i skolerne i begyndelsen af forrige århundrede. I starten var skolekøkken forbeholdt de købstadsordnede skoler, hvor der fandtes særlige lokaler til skolekøkken. Gentofte Kommune fik i 1913 særstatus på skoleområdet. Det betød, at kommunens skoler gik fra at være landsbyskoler med undervisning hver anden dag, til skoler med daglig undervisning. Som en konsekvens blev niveauet i kommunens skolevæsen højnet betydeligt. Det første skolekøkken i Gentofte blev opført på Dyssegårdsskolen i 1932.

Kun for piger

I starten hed faget Kvindelig Husgerning, da det udelukkende var et fag for piger. I 1945 fik de københavnske drenge også husgerning i et halvt år. Her opstod øgenavnet ”frikadellesløjd”. Først i 1971 blev faget obligatorisk for begge køn.

Husarbejde for begyndere

Til skolekøkken lærte pigerne om hygiejne, økonomi og ernæring. Det foregik både i praksis og i teori. Når pigerne ankom til timen i skolekøkken, skulle de vaske hænder og tage forklæde og kappe på. Lokalet var indrettet med en række køkkenarbejdspladser. Lærerinden viste pigerne, hvordan en ret eller arbejdsopgave skulle udføres. Dernæst var det elevernes tur, mens hun rettede eventuelle ukorrektheder. Selv karkluden skulle vrides den rigtige vej! Eleverne lærte at føre nøje regnskab over, hvad hver portion mad kostede. Fagets første lærebog ”Huslig økonomi for begyndere” fra 1913 var i brug i en lang årrække.

Suppe, steg og is

I undervisningsplanen for Gjentofte Kommunes Folkeskoler 1941 er det nøje beskrevet, hvilke områder Husgerning skulle indeholde. Pigerne skulle lære om ernæring, rengøring, vask og madlavning. Retterne bestod af vandretter (suppe og grød), kartofler, frugtretter, mælkeretter (vælling, grød og kærnemælkssuppe), fiskeretter, kødretter, bagning og desserter, som for eksempel appelsingele, kærnemælksfromage og æblekage.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv