Overklassens overdådige middage var en måde at vise velstand og status
I 1700-tallet opholdt kongefamilien og adelen sig ofte i Gentofte – på slottene Jægersborg, Bernstorff og Charlottenlund, og i samme periode så mange landsteder dagens lys. Ikke alle mennesker var dog lige velhavende, og der var langt fra de overdådige fester på slottene til bøndernes slidsomme liv på gårdene.

Bernstorff

I 1765 stod Bernstorff Slot færdigbygget i al sin glans, og det var her Danmarks udenrigsminister greve J.H.E. Bernstorff - og senere nevøen A.P. Bernstorff - tilbragte sine frie stunder i tilpas afstand fra det om sommeren ildelugtende og uhumske København. Bernstorff holdt dog ikke fri, som vi forstår begrebet i dag. Han var godsejer og havde mange gøremål med driften af godset og bøndernes forhold, og det var jo også i disse år, at han gennemførte, det vi i dag kender som landboreformerne på sine jorder i Gentofte. Under godset hørte de tre landsbyer Gentofte, Vangede og Ordrup. Arealmæssigt svarede det til Gentofte Kommunes nuværende areal!

Middagsselskaberne

Det var vigtigt for datidens elite at markere sin status, og en tydelig statusmarkering var middagsselskaberne. Så når Bernstorff og hans ligestillede bød på middag, blev der serveret delikate, dyre og eksotiske retter. Et særligt statussymbol var at kunne sætte udsøgte specialiteter på menuen, som skulle hentes hjem fra de daværende danske kolonier. Det var en bekostelig affære og signalerede, at man havde de rette forbindelser. Det kunne f.eks. være skildpaddesuppe, vildt eller særlige fisk. En delikatesse var også farsretter. I dag regnes fars som hverdagsmad, men dengang signalerede farsretter, at man havde rigeligt med arbejdskraft til at hakke kødet til fars i hånden og kun med en kniv, og derfor var det fint.

Og til dessert

Til dessert var det oppe i tiden at servere syltetøj på en lille tallerken, som man spiste med en ske, for syltetøjet var sødet med rørsukker fra kolonierne, og dermed ikke en spise for de mange. Is til dessert var også populært på overklassens bord. Det var svært at skaffe faciliteter til frysning af isen, da de store isklumper skulle hugges om vinteren og opbevares kolde steder, indtil den skulle bruges til at fryse desserten ned. Det var derfor særligt fint, hvis man kunne servere is sidst på sommeren.

Med vin og punch

Den udsøgte og sjældne mad blev skyllet ned med rigelig vin og rom, som var importeret direkte fra kolonierne. Noget særligt fint var punch serveret i en bowle – her blev også brugt rørsukker.

Bøndernes kost

Til forskel fra adelen var bøndernes kost langt mere simpel og bestod til daglig først og fremmest af brød, grød og øl. Til højtiderne vankede der måske også kød og lidt finere hvedebrød. Bønderne spiste med ske af horn eller træ, hvorimod man til de fine selskaber på den tid var begyndt at spise med både kniv, gaffel og ske.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv