Smeden på Gentofte Torv

Tidligere havde ethvert landsbysamfund en smed. Det var en vigtig og central skikkelse, som var omdrejningspunkt for mange aktiviteter. Det var ikke mindst smedens arbejde at sørge for, at arbejdshestene havde forsvarlige og solide hestesko.

Smedjen i det gamle Gentofte

I den gamle landsby i Gentofte hed smedemesteren Frederik Einfeldt (1856-1928). Inden han flyttede ind i ejendommen, havde han været smedemester på Tuborg. Der var dengang nok at gøre med at vedligeholde de store bryggerheste og de mange ølvogne, der bragte øl frem til nær og fjern. I 1890 købte Einfeldt ejendommen på Gentofte Torv for 10.000 kroner og etablerede smedjen. Gården bestod af en lang ejendom ud til Gentoftegade. I den ene ende af gården boede smeden med sin kone og sine fire døtre, og i den anden ende lå smedeværkstedet. Her blev smedet hestesko, hjulringe og vognbeslag.

Nye sko og sortlakerede hove

Einfeldts barnebarn, Ellen Holm, har i sine barndomserindringer fortalt om livet og stemningen i den gamle smedje i Gentofte. Hun fortæller om smedens arbejde med hestene: ”Det var meget fascinerende at se Hestene faa nye Sko, og selv om jeg ikke kunne lide Lugten af brændt Hestehov, var jeg alligevel ivrig Tilskuer, saa snart Lejlighed gaves. Det glædede mig at se en forsømt Hest blive ordnet og ”puslet” og til sidst drage af Gaarde med nye Sko og sort lakerede Hove.”

Skråsovs på dasset

Udover hovedbygningen var der flere større og mindre bygninger i gården. I den vestlige side af gården lå lokummerne. Ellen Holm beskriver dem således: ”Der laa først 3 Retirader – rigtig gammeldags Das’er med Bræt, Laag og Tønde. De skulle skures hver Uge – et ubehageligt Arbejde, især paa Mændenes Das, hvor der var spyttet Skraasovs ud paa Gulvet! Dengang var der endnu Natrenovation i Gentofte Kommune, saa Tømningen var velorganiseret …” Einfeldt drev smedien indtil sin død i 1928. Smeden mistede gradvist betydning op gennem 1900-tallet, og i dag er gården revet ned.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv