I 1930’erne skete der store ændringer i området omkring Bellevue. Bellevue Kro øst for Strandvejen og traktørstedet Gamle Bellevue forsvandt. I stedet bad Gentofte kommune arkitekten Arne Jacobsen om at udforme et rekreativt strandområde. Det resulterede i opførelsen af Bellevuebadet fra 1932, boligbebyggelsen Bellavista fra 1934 og Bellevue Teatret fra 1937.

Løsagtige ”Bellevuepiger”

Arne Jacobsens Bellevue Strandbad stod klar den 19. juni 1932. Men allerede i sommeren 1931 begyndte den københavnske ungdom at tage til den halvfærdige strand for at nyde den usædvanligt varme sommer. Politiets skilte med ”badning forbudt” gjorde ikke indtryk på ungdommen, som fortsatte med at gå i vandet. Gentofte Kommunalbestyrelse ophævede derfor forbudet, så der blev givet tilladelse til badning. Det vakte megen forargelse, at nogle af badegæsterne kunne finde på at klæde om på stranden. Et nyt begreb dukkede op i sproget som betegnelse for de løsagtige badenymfer: ”Bellevuepiger”. Først sommeren efter kom der ordnede forhold på stranden med indvielsen af Bellevue Strandbad. Her var både fælles omklædningsrum og enkeltkabiner.

Stauning griber ind

Oprindelig var det tanken, at Sydstranden kun skulle bruges til sopning, da der ikke var omklædningsmuligheder. Men selveste statsminister Thorvald Stauning greb ind, og dermed blev det også tilladt at bade fra Sydstranden. Vel at mærke kun når omklædningen foregik i egne eller lejede telte – med bund. I de første år badede både kvinder og mænd i badedragter. Forargelsen var derfor stor, da de første mænd i 1933 mødte op på Bellevue kun iført badebukser! Det førte til en ophedet debat om længden på badebukserne. Forargede borgere mente, at anstændige badebukser mindst skulle gå til navlen. Siden har bademoden som bekendt ændret sig mange gange.

Forfattet af Mette Henriksen, Lokalhistorisk Arkiv